Det vi vander, vokser

“Det vi vander vokser” er Børnehusets vækstprofil – en tanke, der bæres igennem alt, hvad vi gør, og som danner baggrund for skolens fortsatte arbejde med Rødder & Vinger. Vi arbejder med vækst i to betydninger på samme tid: den helt konkrete og den mere menneskelige.

Konkret vækst – livets cyklus

Vi arbejder med børnenes forståelse af livets udvikling: fra frø, til spire, til plante, til blomst, til frugt – og tilbage til frø igen. Det er en cyklus, børnene oplever igen og igen i vores projekter, og som giver dem en dybere forståelse for både naturens og deres egen udvikling.

Overført vækst – det vi fokuserer på, gror

I vores pædagogik betyder “at vande” noget mere: Vi søger bevidst at fokusere positivt på den adfærd, vi gerne vil se mere af hos børnene – frem for at regulere gennem forbud og regler. Når vi vander det gode, er det det, der vokser sig størst.

Rødderne til skolens Rødder & Vinger

Børnehusets arbejde med vækst danner den jordbund, som skolens Rødder & Vinger senere gror op af. Allerede i vuggestuen begynder vi at gro de rødder, der giver børnene tryghed og identitet – og de første spæde vinger, der en dag skal bære dem ud i verden.

Et fælles sprog om udvikling

Forståelsen af livets cyklus i vores praksis, og forståelsen for positivt at fokusere og forstærke den adfærd, vi ønsker at se mere af i vores pædagogik, er to sider af samme sag. Det er dette sprog, vores medarbejdere deler på tværs af vuggestue, børnehave og skole.

PBL og årstidsprojekter i børnehuset.

Alle børn i Børnehuset arbejder med vores to årstidsprojekter, “Kan det gro?” og “Kan det spises?”, de oplever og erfarer gennem konkrete, gentagne processer, hvordan man sår, passer på, høster og smager på det, man selv har været med til at skabe. Alle sanser er i brug.


Vi vil meget gerne invitere jer til en rundvisning og en god samtale om jeres barns start i
Børnehuset.

Her taler vi sammen om de vigtigste overvejelser for at skabe en tryg og dejlig begyndelse –
med god tid til at stille spørgsmål og dele tanker om netop jeres barn. Brug
kontaktformularen på vores hjemmeside for at aftale en tid – vi glæder os til at møde jer.

Vælg Feldballe Frie Børnehus til dit barns første skridt.