Læring der begynder med et frø – og en øjeblikkelig undren

På Feldballe Frie Børnehus er Projekt Baseret Læring (PBL) en naturlig del af hverdagen, længe før børnene sætter sig ved et skolebord. Vi tror på, at de mindste børn lærer bedst, når de får lov at undersøge, røre, smage og undre sig – og når deres egne spørgsmål får lov at sætte retningen for det, vi arbejder med.

Fra tomatskive til frøpose

Vores projekter skaber mening, fordi de hænger sammen over tid. Et konkret eksempel: Vi sår en tomatskive fra madpakken, følger den spire, giver den de rette betingelser for at gro, høster tomaten, tilbereder og spiser den – og gemmer frø til
næste års produktion og til julens frøpose-gaver. Vi gentager processen igen og igen, og børnene lærer at evaluere både sig selv og hinanden undervejs.

Spørge-hjørnet

Vi tager udgangspunkt i børnenes nysgerrighed og samler op på deres spørgsmål i vores “Spørge-hjørne”. Her får hverdagens undren en fast plads, og børnenes egne spørgsmål bliver ofte kimen til nye, mindre projekter ved siden af årets store forløb.

Fremvisning og fejring

Ligesom på skolen afsluttes vores projekter med, at børnene viser deres arbejde frem – for forældre, for hinanden og for de voksne, der har fulgt processen. Vi har besøg af og besøg hos samarbejdspartnere undervejs, og traditionen om at fejre det, vi har lært sammen, er en fast del af vejen.

En evaluering, der giver mening

Ud fra de 6 læreplanstemaer har vi udviklet vores eget evalueringsmateriale, so sikrer, at arbejdet med det enkelte barns udvikling altid tager afsæt i de mål, vi skal leve op til ifølge den styrkede læreplan – uden at det går ud over legen og glæden.
 


Vi vil meget gerne invitere jer til en rundvisning og en god samtale om jeres barns start i
Børnehuset.

Her taler vi sammen om de vigtigste overvejelser for at skabe en tryg og dejlig begyndelse –
med god tid til at stille spørgsmål og dele tanker om netop jeres barn. Brug
kontaktformularen på vores hjemmeside for at aftale en tid – vi glæder os til at møde jer.

Vælg Feldballe Frie Børnehus til dit barns første skridt.