Evaluering af den samlede undervisning - resultat og opfølgningsplan.

---

Evaluering på Feldballe Friskole og evaluering af skolens samlede undervisning

På skolen bruges en skabelon til evaluering til brug ved skole-hjem-samarbejdet. Denne skabelon benyttes af alle lærere og sikrer dermed en ensartet og skriftliggjort evaluering af elevernes udbytte af undervisningen sammenholdt med de værdier, som skolen arbejder efter. Evalueringen har fem opmærksomhedsfelter:

1. Elevens udbytte inden for skolens tre grundværdier: 1) Faglighed-nysgerrighed, 2) Fællesskab-glæde, og 3) Kreativitet-opfindsomhed.

2. Hvordan har udviklingen været siden sidste samtale/evaluering?

3. Hvilke fokuspunkter er de vigtigste for eleven fremadrettet?

4. Hvilke aftaler skal der til for at optimere elevens udbytte af skolegangen?

5. Hvordan er elevens generelle udvikling sat i relation til de fire foregående punkter?

Elev-evalueringsskabelonen er et individuelt tiltag, som understøttes af de ansattes dagligdags- og brede evalueringstiltag. Her kan nævnes:

Faglærerens/fagteamets løbende forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og elevernes individuelle udbytte heraf. Herunder elevsamtaler om udbytte af undervisningen, logbøger, elevportefølje, refleksionsdokumenter og lignende.
Klasseteams - hovedansvar for gruppens faglige og sociale trivsel - herunder samarbejdet med forældre.
Lærermøde hver 3. uge, hvor bekymringer vedrørende specifikke børn vendes i fællesskab.
Interne ressourcepersoner - fx læsevejleder, matematikvejleder.
PPR - pædagogisk- og psykologisk rådgivning.
Den samlede vurdering af skolens undervisning.
Evalueringsark og skole-hjem-samtaler. Udfyldes i efteråret og ajourføres i foråret, hvor arket gennemgås med forældrene og eleven. Her evalueres ud fra de grundpiller, der er bærende for skolen. Tilbud om to samtaler i skoleåret - første samtale er obligatorisk, anden samtale gennemføres efter behov, der besluttes i samråd med forældrene.
Tæt forældresamarbejde om elevens faglige og sociale udvikling.
For alle elever med særlige behov arbejdes der ud fra udarbejdede handleplaner, som systematisk evalueres og opdateres.

Specifikt for dansk og læseområdet
- I dansk evalueres der løbende gennem skoleåret i både læsning, retstavning, skriftlighed og mundtlighed.
- LUS (Læseudviklingsskemaet) - primært kvalitativ undersøgelsesmetode og pædagogisk værktøj. Fra 0.-7. klasse LUS-evalueres to gange om året ud fra færdigheds- og dannelseskriterier. Resultaterne føres i skema og for de børn, der ud fra evalueringen vurderes at have brug fort ekstra indsats, udfærdiges en særlig plan, der gennemgås med egen og kommunal læsevejleder.
- FSA læseprøves bruges som evaluering og forberedelse for elever i 8/9 klasse.
- Til retstavning anvendes Grete Wienmann Boregaards stavetrin som evalueringsredskab fra 4.-7. klasse, samt FSA retstavning/diktat i 8/9 klasse.
- Fra 0.-2. klasse anvendes desuden evalueringsmaterialet ”Læseevaluering på begyndertrinnet”, hvor eleverne testes i ordforråd, bogstavkendskab samt bogstav/lyd (fonem) forståelse.
- I 0. klasse anvendes KTI-test.
- ST-prøver - kvantitativ og standardiseret stavetest, der kobler op mod landsgennemsnit og kategoriserer resultater i fejltyper. Fra 2. klasse og op gennemføres disse én gang om året.
- Sprogvurdering - gennemføres to gange i 0. klasse. Her vurderes eleverne indenfor områderne: lytte-forståelse, ordkendskab, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed.
- CHIPS - Childrens problem solving (kognitiv test) – gennemføres efter behov i indskoling og mellemtrin ved tvivl om kognitiv forståelse og udvikling. CHIPS er udformet med henblik på at vurdere barnets kognitive udviklingstrin, dvs. hvorledes barnet tænker og løser problemer og opgaver på det givne tidspunkt. Fra 2015/2016 alle elever i 0. klasse.
- Ordblindetest - tages efter behov.
- Hvis der i nogle af dansk evalueringsområderne er elever som ”falder igennem”, testes eleverne yderligere af læsevejleder ved en individuel afdækning fra 0.-3. klasse.
- Fra 4. klasse anvendes ministeriets digitale ordblindetest, fra skoleåret 2016/2017 anvendes denne også fra 0.-3. klasse.

Specifikt for matematikområdet
- Ugeopgaver og evalueringsopgaver - opgaverne tager udgangspunkt i kravene fra de fælles mål til faget matematik. Herunder kategorisering af fejltyper og mangelområder. Fast fra 4. klasse og op.
- MG - matematik grundlæggende. Standardiseret test, som belyser elevernes grundlæggende færdigheder i matematik og giver viden om elevernes standpunkt. Danner baggrund for pædagogisk handleplan.
- I udskolingen arbejdes med fokusgrupper målrettet læring generelt, men også målrettet afgangsprøverne.

Ovenstående punkter er med til løbende at sikre, at skolens undervisere er i stand til at tilpasse undervisningen i forhold til elevernes niveau og undersøge elevernes udbytte af undervisningen, samt at være i dialog med elever og forældre om dette.

Derudover arbejdes systematisk med evaluering af skolens samlede undervisning. Senest i december 2016. Sammenfatningen af dette arbejde kan ses nedenfor.

I denne evaluering af skolens samlede undervisning er der taget udgangspunkt i tre niveauer. Først på lærernes individuelle niveau, hvor de i forhold til de enkelte fag har forholdt sig til i hvor høj grad de er i stand til at planlægge og gennemføre en undervisning i og efter de fælles mål. Herefter har skolens undervisere i deres klasseteam i dagligdagen formår at facilitere social og faglig trivsel i deres grupper. Endelig har skolens lærere i grupper på tværs forhold sig til særlige indsatsområder på skolen som fx læsebånd, morgensamling, udeskole m.v.

Undervejs er lavet en plan for opfølgning af evalueringsammenfatningerne.

Individuel evaluering i forhold til fælles mål.

Underviserne har først forholdt sig til i hvor høj grad de oplever sig i stand til at planlægge og gennemføre en undervisning i og efter de fælles mål. Dette har de gjort ud fra en skala fra 0-10, hvor 10 er det mest optimale. Herefter har de forholdt sig til hvilke eksisterende faktorer der hhv underbygger og hæmmer dette forhold, samt evt hvilke tiltag, der i endnu højere grad kan understøtte den faglige planlægning og gennemførelse. Sammenfatningen er lavet så den understreger tendenser i besvarelsen. For dansk, matematik og engelsk er disse tendenser fagspecifikke, for de øvrige skrives om generelle tendenser for fagene opliste i venstre kolonne.

Indskoling - 0.-3. klasse

Dansk: 8,75

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Stor grad af erfaring og viden. Eleverne er motiverede og hjemmene bakker op. Godt understøttende bogsystem. Stort engagement blandt underviserne og godt klassemiljø.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Læsebåndet kan udnyttes bedre, så det i endnu højere grad understøtter danskundervisningen. Enkelte elever kan fylde meget i dagligdagen.

Matematik: 8,75

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Stor grad af erfaring, samt godt samarbejde og god vidensdeling med makker-lærer. Nyt bogsystem som rettesnor, samt god klassekvotient og frie rammer til at planlægge undervisningen ud fra elevernes behov. Gode fysiske rammer, motiverede elever og gode muligheder for differentiering og skiftende arbejdsmetoder. Muligheden for at inddrage it.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Stor elevgruppe i 2/3 klasse på trods af opdeling.

Engelsk: 8

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Elvernes motivation og trivsel i gruppen - de har lysten og interessen i et ‘nyt’ fag. Deres viden og ordforråd fra engelsk morgensamling.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Manglende færdigt materiale for de aller mindste. Det er tidskrævende at producere alt materiale selv.

N/T: 8,5

Idræt: 8

Musik: 8,5

Billedkunst: 9,5

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Samarbejde og vidensdeling med makker-lærer. Fleksibiliteten i at kunne tage på ‘heldagsture’ med gruppen. Gode fysiske rammer fx for idræt, samt prioritering af indkøb til faget. Når man underviser i en aldersintegreret gruppe giver det mulighed for at lave en to-årig årsplan og på den måde komme bredere rundt om fagene.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Der mangler praktiske materialer til at understøtte N/T undervisningen. Manglende linjefagsuddannelse i fht at undervise i idræt for de mindste.

Overvejelser omkring tiltag:

Fokus på efteruddannelse i matematik for de mindste. Mere fokus i elevevalueringerne i forhold til de konkrete faglige mål som eleven skal nå. Årsplanerne kunne ligeledes opbygges endnu mere detaljeret i fht specifikke mål. Fagudvalg skal kigge på bogsystem for de mindste i engelskundervisningen. Generelt kan siges at nyere undervisningsmaterialer kan skabe frihed til mere inspirerende undervisning.

Mellemtrin - 4.-5. klasse

Dansk: 8,5

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Højt uddannelsesniveau på diplomniveau, samt mange års erfaring. Tæt samarbejde og vidensdeling med makker-lærer. Godt kollegialt samarbejde og arbejdsglæde. Ugeplanen giver struktur og overblik.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Enkelt elever med særlige behov, som kan være svære at føle, at man opfylder. Af og til er det dansktimer som kommer til at blive brugt til andre emner, når klasselærerne også er dansklærere.

Matematik: 8,5

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

God elevflok i et godt læringsmiljø. IT som understøttende hjælpemidler og gode fysiske rammer.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Enkelt elever med særlige behov, som kan være svære at føle, at man opfylder.

Engelsk: 7,5

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Lærebogssystem og engangsmaterialer. Godt humør og motivation for faget.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Få faglærere i faget kan gøre det svært at få den sparring som er ønskelig.

Tysk: 8

Idræt: 9

Musik: 10

N/T: 7

Historie: 7

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Mange timer i de praktiske fag giver god mulighed for at komme på tværs af fagene. IT portaler med skiftende og opdaterede undervisningsmaterialer. Eleverne er generelt meget motiverede omkring de praktiske fag.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Få linjefagsuddannede lærere i specifikke fag, kan gøre det svært at opnå ønskede sparring.

Overvejelser omkring tiltag:

Blive endnu bedre til at tænke fag-faglighed ind i indholdet i skolens temauger. Tænke i netværk med at andre skoler eller deciderede netværkshold i fht linjefagsproblematik.

Udskoling - 6.-9. klasse

Dansk: 8

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

God tilgang til webportaler og fysiske undervisningsmaterialer. God faglig sparring - herunder to-lærerordning. Åbenhed for ideer fra skolens side. God årsplan fra årets start.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Der er en stor faglig spredning på eleverne, som udfordrer differentieringen. På grund af barselsvikariat er der ikke den samme to-lærer i alle timer. Der er travlt for at nå årsplanen i de ældste klasser.

Matematik: 9

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Lille elevflok i et rigtig godt læringsmiljø. To-lærerordning, samt muligheden for fysisk opdeling er god. Der er gode fysiske rammer. Lærerteamet har fagligt overskud. IT integration fungerer godt samt gode muligheder for at skaffe de konkrete materialer. To-lærerordning gør at det er muligt at anskue undervisningen fra flere sider.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Udskiftning i to-lærerordningen halvvejs i skoleåret kan gå ud over progression og udvikling.

Engelsk: 9

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Gode materialer giver mere overskud til at målrette, differentiere og variere undervisningen.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

Det vil være en fordel med en spil/aktivitetsbank på skolen. Opgradering af biblioteket med en afdeling for engelskfrilæsning

Tysk: 8

Idræt: 8,5

Historie: 7

Samfundsfag: 8

Biologi: 7

Geografi: 7

Fysik/kemi: 8

H&D: 7

Eksisterende faktorer som underbygger positivt:

Gode bogsystemer og to-lærerordning og godt læringsmiljø blandt eleverne, samt velfungerende it. Gode muligheder for at komme ud af huset. Gode rammer for undervisningen.

Eksisterende faktorer som hæmmer udviklingen:

I nogle af de smalle fag kan der mangle faglig sparring, da der er få faglærere på en lille skole. I de naturvidenskabelige fag mangler vi faglokaler.

Overvejelser omkring tiltag:

Lærerne skal blive bedre til at tænke fag-fagligheden ind i temaugerne, så det kan kobles med det sociale og værdimæssige som temaugerne også giver. Fast to-lærer ordning.

Evaluering klasseteams

Skolens dagligdag er indrettet således at 2-3 lærere udgør klasseteams for de enkelte grupper 0/1, 2/3, 4/5, 6/7 og 8/9. Klasseteamet arbejder overordnet set, i samarbejde med faglærere, med klassens sociale og faglige trivsel. De er ansvarlige for udfyldelse af evalueringsark, kontakt med forældre, udarbejdelse af handleplaner m.v.

Klasseteamsene har i evalueringen forholdt sig til følgende områder:

1 - I hvilket omfang og på hvilke områder lykkes vi som klasseteam med at skabe social og faglig trivsel for vores gruppe?

2 - På hvilke områder er vi særligt værdifulde for vores elevers udvikling?

3 - Hvilke fokuspunkter/indsatsområder synes vi skolen skal have det kommende år? Nævn mindst to - skriv i prioriteret rækkefølge.

4 - På hvilke områder kan vi gøre en endnu bedre indsats som klasseteam for vores elevers udvikling?

Klasseteam for 0/1 klasse.

I hvilket omfang og på hvilke områder lykkes vi som klasseteam med at skabe social og faglig trivsel for vores gruppe?

umiddelbar og impulsiv fælles forståelse af børnene
fælles uddelegering af faglige opgaver
tryghed i at undervise i hinandens nærvær
sparring i undervisningen

På hvilke områder er vi særligt værdifulde for vores elevers udvikling?

personligt nærvær.
faglig differentiering

Hvilke fokuspunkter/indsatsområder synes vi skolen skal have det kommende år? Nævn mindst to - skriv i prioriteret rækkefølge.

Opdeling i enheder kontra en HEL skole ?

Isolering af 0.klasse for større frihedsgrad for dem - skema opdelt dag f.eks. er det vigtigere end samarbejdet med 1 kl. ?

(i lighed med = isolering af udskolingen ?)

Vigtigheden af at “jobswoppe” - ?

( at opleve den røde tråd i virkeligheden )

hvem holder fast i og hvem fastsætter den røde tråd

fra bhv. - 9.kl. ? ( bestyrelse, RJ, lærere, pædagoger , forældre ?)

På hvilke områder kan vi gøre en endnu bedre indsats som klasseteam for vores elevers udvikling?

Give os selv som team mere tid til evaluering af klassetrivsel

(paradokset i at DA fungerer som dansklærer men ikke klasselærer i 1.kl. … )

Vi skal blive mere klare på - vi skal ha gennemarbejdet og undersøgt HVORNÅR det er givitgt at samlæse og hvornår vi skal dele 0.-klasse op

Hvorfor ser vores skole ud som den gør? indskoling ? hvordan bibeholdes den daglige sparring af elever og faglighed.

Klasseteam for 2/3 klasse.

I hvilket omfang og på hvilke områder lykkes vi som klasseteam med at skabe social og faglig trivsel for vores gruppe?

To-lærerordningen medvirker til, at vi er meget gode til at tage vare på sociale problemer og konflikter uden at det går ud over undervisningen. Børnene går sjældent hjem uden at konflikterne er løst. Nær kontakt til forældrene, så der bliver taget vare problemer.

Vi har tæt kontakt til eleverne og kender dem så godt, at vi ved hvilke udfordringer vi kan give dem. Vi har høje forventninger til seriøst arbejde i timerne.

På hvilke områder er vi særligt værdifulde for vores elevers udvikling?

Vi lærere og øvrige voksne er tryghedspersoner for eleverne. Eleverne kan komme med alt hvad de finder behov for at dele/få hjælp til.

vi kender hver enkelt så godt, at vores kontakt er tæt.

Hvilke fokuspunkter/indsatsområder synes vi skolen skal have det kommende år? Nævn mindst to - skriv i prioriteret rækkefølge.

Skal skolen have fælles værdier for hele skolen eller er det ok at udskolingen eks kører sit eget. (deltagelse i morgensamlinger, temauger).

Hvordan skal skolen bindes sammen på tværs af årgange/elevgrupper? kan vi inddrage de store engang imellem i undervisningen hos de yngre?

Kan vi inddrage de store i morgensamlingerne?

Udeområderne trænger til forbedringer. Vi har mange børn, og der skal flere muligheder til.

På hvilke områder kan vi gøre en endnu bedre indsats som klasseteam for vores elevers udvikling?

De stille elever, som ikke fylder, skal vi huske at se.

Klasseteam for 4/5 klasse.

I hvilket omfang og på hvilke områder lykkes vi som klasseteam med at skabe social og faglig trivsel for vores gruppe?

Vi er et team der supplerer hinanden rigtigt godt. Vi tænker at: det den ene ikke kan, kan den anden.

Vi har en bevidst pædagogik, bag vores tanker om vores elever. Vi forsøger at undgå dominerende historier, vi arbejder bevidst med ros og anerkendelse som en pædagogisk vej. Vi italesætter sammen det enkelte barns muligheder, fremfor begrænsninger. Vi aftaler hvilke elever, der skal boostes. Vi bruger pædagogiske retninger bevidst, alt efter situation og barn.

Vi italesætter skiftet fra indskoling til mellemtrin for eleverne, og de forventning, der knyttes hertil. Vi gør elever og forældre opmærksomme på at det kræver hårdt arbejde fra deres side, og roser dem meget i processen.

Vi har sammen defineret klasseledelse og arbejder ud fra samme klasseledelsesstil.

Vi bruger klassemødet som bevidstgørelse af stemninger i klassen. Vi ønsker at lære vores elever at vores elever oplever at alle er lige meget værd og vi italesætter styrker og svagheder for eleverne.

Når eleverne kommer op til os ønsker vi at løfte dem på følgende punkter:

Socialt:

“Høflig” adfærd - respekt for medmennesker og tilsidesættelse af egne behov

Anerkendelse fra elever opnås via positiv adfærd

Personligt:

Selvstændighed

Modning

Fokus på elever, der søger anerkendelse via negativ adfærd

Italesættelse af individuelle vanskeligheder

Anerkend dine klassekammeraters forskellighed

Fagligt:

Screening af elevernes individuelle niveau

Opmærksomhed på særlige behov

Løft til den enkelte elev på aktuelt niveau

På hvilke områder er vi særligt værdifulde for vores elevers udvikling?

Fagligt
Social udvikling
Personlig udvikling

Hvilke fokuspunkter/indsatsområder synes vi skolen skal have det kommende år? Nævn mindst to - skriv i prioriteret rækkefølge.

At skabe en hel skole/organisation fagligt og pædagogisk fra bhv. til 9. klasse

At skabe et godt kollegialt miljø med både lærere og pædagoger- ryste alle sammen. Herunder også en forebyggelse af splid mellem indskoling og udskoling.

Opmærksomhed på tidlig indsats for børn med særlige behov, der ikke kan rummes. At vi som skole får et fælles sprog for specialbørn, Handleplaner, supervision og brug af PPR og henvisninger til andre skoletilbud.

At synliggøre/italesætte vores faglighed i temaugerne.

5. At vi som skole får et fælles sprog for specialbørn, Handleplaner, supervision og brug af PPR og henvisninger til andre skoletilbud.

På hvilke områder kan vi gøre en endnu bedre indsats som klasseteam for vores elevers udvikling?

Fagligt:

Delagtiggøre eleverne i eget niveau og deres næste udviklingspunkt

Socialt:

Vi har i noget tid afholdt klassemøder når kun den ene af os har været tilstede. Dette har vist sig at være uhensigtsmæssigt. Aftaler mellem klasselærere og eleverne har vist sig at have bedst effekt når de indgås af begge lærere. Også på andre punkter er det uhensigtsmæssigt.

Fra efter jul, starter vi fælles klassemøder og massage igen.

Klasseteam for 6/7 klasse

I hvilket omfang og på hvilke områder lykkes vi som klasseteam med at skabe social og faglig trivsel for vores gruppe?

Vi oplever, at vi i høj grad lykkes med at skabe faglig og social trivsel for vores gruppe.

Klare rammer.

Tryghed i klassen socialt og fagligt.

Fokus på ro i timerne.

Fokus på at aftaler overholdes.

Klassen er meget fagligt spredt, så det at italesætte denne forskellighed er vigtig for at skabe tryghed i klassen.

Konstruktivt samarbejde med forældrene.

På hvilke områder er vi særligt værdifulde for vores elevers udvikling?

De ved, at vi er der for dem, hvis de har brug for hjælp, samtidig med at vi hjælper dem til at skulle klare meget selv i hverdagens konflikter.

Vi stiller krav til dem og har positivt høje forventninger til dem.

Vi er loyale overfor vores elever. De kan stole på, at vi overholder de aftaler, vi har lavet med dem, og at de kan være fortrolige med dem.

Hvilke fokuspunkter/indsatsområder synes vi skolen skal have det kommende år? Nævn mindst to - skriv i prioriteret rækkefølge.

Udeområder - (fx legepladsområder, der kan rumme, at vi bliver flere og flere børn. Udnyttelse af området ved multihuset).

Ungdomsliv/klubliv (fx. klubtur, bedre faciliteter, at de store elever ses og ser mere af skolens øvrige liv).

På hvilke områder kan vi gøre en endnu bedre indsats som klasseteam for vores elevers udvikling?

Differentiering (gælder ikke alle fag).

Følge op på handleplaner og akt-arbejde.

Klasseteam for 8/9 klasse.

I hvilket omfang og på hvilke områder lykkes vi som klasseteam med at skabe social og faglig trivsel for vores gruppe?

Vi har en god fælles dialog om regler, handlinger i klassen og opfølgning, hvilket i stort omfang medfører at klassen lykkes fagligt og socialt.

God kontakt til elever og forældre.

Alle har stor mulighed for at føle sig set og udvikle sig personligt.

Store muligheder for social- og undervisningsdifferentiering.

God kommunikation i teamet.

På hvilke områder er vi særligt værdifulde for vores elevers udvikling?

Vi løser rigtig godt, at skabe tilhørsforhold for alle i en lille gruppe.

Hvilke fokuspunkter/indsatsområder synes vi skolen skal have det kommende år? Nævn mindst to - skriv i prioriteret rækkefølge.

Naturfagslokaler.

Fokus på temauger:

Temauger bliver brugt på terminsprøver, projektopgave og eksamensforberedelse, dvs, at fagdage med undervisning i fagligt indhold mangler. Det er en organisatorisk udfordring at vi vokser i klassetrin.

Indholdsdiskussion værdisnak og forventningsafstemning af faguger. Temauger skal måske tage afsæt i faglighed og lade kreativitet og socialt sammenhold følge efter.

Temauger kræver (meget) planlægning. Pædagogiske dage kunne være en mulighed.

Evaluering af temauger for voksne og børn.

På hvilke områder kan vi gøre en endnu bedre indsats som klasseteam for vores elevers udvikling?

Det kan være udfordrende at nå de faglige mål i den daglige undervisning, når der sideløbende arbejdes med temauger, klasselæreropgaver m.v.

Evaluering af særlige områder på skolen.

Lærerne har på tværs og i små grupper forhold sig til særlige områder af skolens virke. Det gælder for områderne:

IT
Udeskole i 4/5 klasse
Morgensamling og læsebånd
Temauger
Udskoling

IT

Hvad er styrken ved vores nuværende it løsning?

På mange områder er det simpelt og overskueligt, især i fht netværk og opsætning.

Alle har it-udstyr i skolesammenhæng og alle har det samme udstyr. Det betyder også at lærerne i højere grad ved hvad der er tilgængeligt og hvad er kan lade sig gøre. Det giver et pædagogisk fordel/overblik.

På hvilke områder kan den forbedres?

Mulighed for låsning af bestemte enheder til bestemte netværk.

Overvejelser omring tiltag:

Gennemtænke og undersøge om BYO løsning kan være mere relevant?
Undersøge Leasing muligheder
prøve skole
Overveje at fra apple til android baseret.

Udeskole i 4/5 klasse

Hvilken faglig udvikling tilgodeser udeskole i 4/5 klasse?

En lang række af fælles mål fra forskellige kompetenceområder i fagene

Personlig udvikling
Samarbejde
Robusthed
Handlekompetence
Ejerskab
At opleve at se mening med opgaverne i skolen
Almen dannelse

Hvordan kan udeskole tilbuddet gøres endnu bedre for eleverne?

En tydelig beskrivelse af mål og formål

Faglig sparring

Der er et stor ønske om at udvikle og kvalificere udeskolen, som vi oplever har utrolig stor værdi for eleverne.

Morgensamling og læsebånd

Hvilken værdi (herunder fagligt) har morgensamling for eleverne på vores skole?

Fællesskabet.

At turde stå frem for en flok.

At få eleverne på banen.

Opbygge og vedligeholde skolens sangskat og legeskat.

Hvordan kan morgensamling skabe endnu mere værdi for eleverne på vores skole?

Bruge det som et læringsrum, hvor eleverne kommer på banen. De store elever kan bruge morgensamling til at afprøve faglighed og afprøve det at stå frem, fremføre noget for publikum. Vise de små, hvad de store kan. Gøre det populært og “sejt” at lave noget.

Det trænger til at komme tilbage til at være elevernes og ikke personalets.

Hvordan kan læsebånd skabe endnu mere værdi for eleverne på vores skole?

Anderledes holddeling - for at løfte fagligt ?

0.-3.

4.-5.-6.

7.-8.-9.

Store hold hvor der bare læses løs (dem der kan ) og mindre grupper hvor der kan sættes ind med hjælp. Vægtning af faste fagpersonaler til læsebånd ?

Temauger

Hvordan er temaugerne værdifulde (herunder fagligt) for eleverne på vores skole?

Temauger med familiegrupper:

Eleverne er blandede store og små og med nye lærere. Her er en masse social læring og sammenbindende for skolen som helhed. Fokus på nogle af skolens kerneværdier (fællesskab, kreativitet, nysgerrighed).

For de sårbare elever er temaugerne værdifulde ved at de får muligheder for at vise og bruge sider af sig, som de ikke normalt får vist i skolehverdagen. De oplever, at de har en værdi for helheden.

Læring i at mestre og løse opgaver sammen med hver sin betydningsfulde rolle for helheden.

Samskabelse.

Plads til kreativitet og udfoldelse af egne udtryk og ideer.

Træning i at være i kaos og navigere i det.

Temauger der er faguger:

Tid og rum til fordybelse i givne emner/fag for eleverne.

Mulighed for udeskole /ekskursioner.

Stor mulighed for at fylde det ind på dagene, som man selv finder vigtigt (fx de timeløse fag).

Overordnet:

Fordybelse i tværfaglige/overordnede temaer (fx som da der var sundhed).

Mulighed for rotationsprincippet med forskellige værksteder/fag i løbet af ugen.

Enorm motivationsfaktor for mange elever i skolen. Det der giver overskud til at “holde til” skemaperiodernes mere rutinemæssige skolearbejde.

Danner helheder og overordnet forståelse for hvordan fag hænger sammen og kan bruges sammen.

Hvordan kan temaugerne forbedres til gavn for eleverne?

Temaugerne skal planlægges i god tid. Vi kan vælge om vi har et fælles tema for hele ugen eller om hver dag har sin egen overskrift.

Italesættelse af mål og formål med ugerne, så alle føler, at der er en fælles kurs.

Mulighed at temauger skal tænkes i trin (indskoling, mellemtrin, udskoling).

Mere overordnet struktur for temauger og emner helt fra skoleårets start, så alle kender temaer og emner på forhånd og kan forberede sig i godt tid.

Bedre/afsat forberedelsestid for tovholderne.

Udarbejdelse af drejebøger for de faste temauger (fx skolefest, lejrtur, teateruger)

Udskoling

På hvilke områder er vi lykkes med at skabe en god kultur (fagligt og socialt) i vores 8/9 klasse i år?

Vi har en god fælles dialog om regler, handlinger i klassen og opfølgning, hvilket i stort omfang medfører at klassen lykkes fagligt og socialt.

God kontakt til elever og forældre.

Alle har stor mulighed for at føle sig set og udvikle sig personligt.

Store muligheder for social- og undervisningsdifferentiering.

God kommunikation i teamet.

Vi løser rigtig godt, at skabe tilhørsforhold for alle i en lille gruppe.

På hvilke områder er vi særligt stærke i forhold til udskolingen?

Vi har en god fælles dialog om regler, handlinger i klassen og opfølgning, hvilket i stort omfang medfører at klassen lykkes fagligt og socialt.

God kontakt til elever og forældre.

Alle har stor mulighed for at føle sig set og udvikle sig personligt.

Store muligheder for social- og undervisningsdifferentiering.

God kommunikation i teamet.

Hvordan eller hvor er det vigtigt at vi forbedrer og udvikler vores udskoling?

Nemmere systemer til karakterer.

Det er vigtigt at få udviklet en skolekultur som er faglig og arbejdsfokuseret.

Vi har en udskoling der vokser i elevantal derfor skal vi optimere på lokaler, materialer, vurderinger og faglighed (elever med særlige behov, ordblinde m.m.).

Det er vigtigt, at vi har fokus på og sætter os klare mål i forhold til, hvordan vi udvikler elevernes bevidsthed og færdigheder indenfor entreprenørskab og aktivt medborgerskab.

Opfølgning

Der tages i det videre arbejde i forhold til ledelsens planlægning og samarbejdet med lærerne blandt andet udgangspunkt i ovenstående evaluering. Herunder med fokus på at forstærke og fortsætte med de områder, hvor vi oplever os stærke og særligt værdifulde.

Ligeledes arbejdes med udvalgte indsatsområder, hvor vi oplever at vi skal forbedre/ændre vores tilgang.

Erfaringer på baggrund af evalueringen

Evalueringen har givet indsigt i flere relevante forhold, hvoraf vi fremadrettet arbejder med hhv at forstærke udvalgte positive faktorer samt arbejde med at fjerne uhensigtsmæssige faktorer.

Positive faktorer, hvor vi i planlægningen og det daglige arbejde vil styrke og fortsætte nuværende indsats:

To-lærer ordning
Godt undervisningsmateriale
IT som understøttende læringsmiddel.
Det gode undervisningsmiljø blandt elever og undervisere

Uhensigtsmæssige og hæmmende faktorer:

Efteruddannelse i matematikundervisning for de mindste.
Fokus på faglig sparring for lærere i små fag - fx via de kommunale netværk for undervisere.
Fortsat udvikle arbejdet med handleplaner for elever med særlige behov, herunder fortsat mulighed for supervision af underviserne.

Opfølgningen sker på flere planer - fx:

Til MU-samtaler
- Konkret ved at der under samtalerne drøftes den ansattes trivsel på arbejdet og herunder faglige og professionel udvikling i fht at kunne levere en kvalitet i undervisningen, der er så høj som mulig.
Årshjulet for pædagogiske råds møder indeholder evaluering af årets samlede undervisning som årligt punkt:
- Vi følger samarbejdssporet og inddrager den årælige udarbejdelse af skoleplanen som en del af evalueringen.
- Hvert år vælges fra ledelsens side bestemte fokuspunkter som evealueres. I skoleåret 22/23 evaluerede vi opstart af PBL og udarbejdede både APV, UMV.
I ledelsens arbejdes med skoleårets planlægning, timefordeling m.v.